Ryggen

RygsøjleFakta om ryggen
Ryggen findes på bagsiden af overkroppen, den er bygget op af mange dele, bl.a. knogler, ledbånd og muskler. Knoglerne bliver kaldt for hvirvler som er stablet oven på hinanden, der er 24 af dem i alt. Ryggen kan sammenlignes med et stabilt stativ, med rygsøjlen som bærende element. Den fungerer som et ophæng til de indre organer, skulderbæltet, halsen og hovedet.

 

Rygsøjlens øverste del, halsen, indgår i nakkeregionen. Rygsøjlens nederste del, korsbenet, er en del af bækkenet. På ryghvirvlerne omkring brystregionen hæfter ribbenene (som danner brystkassen), denne del er derfor mindre bevægelig end lændedelen for eksempel.

 

Foruden at give stabilitet til kroppen tjener rygsøjlen som beskyttelse for rygmarven, en samling af nervetråde som går fra hjernen til resten af kroppen. Disse nervetråde går ud mellem ryghvirvlerne, en til hver side for hver hvirvel. Ved forskellige rygskader kan nervetrådene komme i klemme, og det kan give gener (symptomer) ud i benene for eksempel. Rundt om rygsøjlen findes talrige muskler, hvis funktion både er at støtte og bevæge ryggen. Ryghvirvlerne er adskilt af led. Leddene giver mulighed for at bøje, strække og dreje i ryggen. Mellem knoglerne findes en blød kerne (discus) omgivet af talrige lag af fibre med skiftende skrå retninger. Denne opbygning gør discus til en meget stærk struktur. Rygsøjlens forskellige krumninger og led gør den smidig og samtidig støddæmpende.  
 

KropOverbelastning
Overbelastning af ryggen er et meget almindeligt (desværre!) fænomen i dag. Ca. 80% af befolkning har (eller får) et rygproblem som enten skyldes langsom slid eller akut skade som følge af forkert løft eller forkert bevægelse. I begge tilfælde er det leddene mellem ryghvirvlerne som bliver udsat for en for stor påvirkning. Discus mister sine egenskaber med årene og derfor sker skaderne primært hos den lidt ældre del af befolkning. Vores ryg er lavet til bevægelse. Der er mindst 24 led som sørger for at rygsøjlen kan udføre alle de bevægelser som er nødvendige for et normalt velfungerende dagligdagsliv. Det der tillader disse bevægelser, er vores muskler. Uden dem er vi hverken stabile eller bevægelige. Igennem årene mister alle både kraft og evnen til at udføre smidige bevægelser, derfor ser man et stigende antal af skader jo ældre man bliver. Derudover ser man desværre også en tendens til øget risiko hos mennesker der udsætter deres ryg for ensidige belastninger, gerne kombineret med skæve bevægelser. Hvor mange gange har man hørt folk sige: "Men jeg gjorde næsten ikke noget, det var jo kun et lille løft" eller "Jeg var på vej mod at snøre mine sko og bang, så skete det". Mange udtalelser som er udtryk for frustrationer over at der ikke behøver være det store løft eller den store muskelsvaghed for at give en skade. Som sagt er vi lavet til at bevæge os, derfor er det vigtigt at man regelmæssigt udfører nogle bevægelser som sætter gang i det man kalder venepumpen. Denne venepumpe bidrager til øget blodforsyning til musklerne således at affaldsstofferne kan føres væk fra kroppen. Ved ensidigt arbejde, om det er stående eller siddende, om arbejdet medfører små, store eller ingen bevægelser, så vil kroppen blive udsat for en overbelastning som på længere sigt vil give problemer. Ved stillesiddende arbejde er der næsten ingen bevægelser, dvs. at musklerne arbejder statisk (uden længdeændring af musklerne), der er en konstant spænding i muskulaturen, som er årsag til manglende iltforsyning med efterfølgende trætte muskler og øget spænding til følge (giver muskelømhed ‡ myoser). Ved ensidige bevægelser vil kroppen blive bevæget på den samme måde hele tiden, det betyder at visse muskler vil komme til at udføre meget arbejde med hurtig udtrætning som konsekvens. I begge tilfælde kan mange års arbejde med ensidige stillinger medføre nedsat stabilitet i rygsøjlen som følge at muskeltræthed og dermed øget risiko for rygskader.

 

Hvad kan man gøre?
Vi er de eneste ansvarlige for vores rygs velbefindende. Det er klart at det er svært at lave om på en arbejdsproces eller en arbejdsstilling. Men det man kan gøre er, at bevæge sig regelmæssigt væk fra den (på længere sigt) belastende stilling i en kort periode, typisk hver time, dette for at tillade en øget vaskularisering (blodforsyning) til musklerne. Der findes ingen rigtige eller perfekte siddestillinger. Udfra nogle beregninger har man fundet frem til en optimal siddestilling ved f.eks. PC, men denne stilling kan være lige så belastende som en uhensigts-mæssig måde at sidde på, hvis man ikke overholder den nødvendige pause for at aflaste muskulaturen. Ligeledes findes der heller ikke en perfekt måde at stå på, vi er alle forskellige, så derfor skal man her mere lytte til kroppens signaler i form af træthed og ømhed. Det bedste man kan gøre er, at tilpasse sin krop til situationen og ikke glemme at kroppen er lavet til at bevæge sig og ikke lavet til stillesiddende arbejde. Hvis der på længere sigt (og som en naturlig aldringsproces) opstår muskelsvaghed bliver man nødt til at træne musklerne specifikt, især de muskler som bliver udsat for den daglige påvirkning. Her er det vigtigt at få en afklaring på hvad det er for nogle muskler som er ramt, og eventuelt få hjælp af en faglig kompetent person i form af din læge eller din fysioterapeut