Skøreknogler Osteporose

Kvindernes folkesygdom
"Det sker ikke for mig". Sådan vil den almindelige reaktion være hos unge, sunde kvinder der første gang høre om knoglebrud på grund af knogleskørhed - også kaldt osteoprose. Men har man drømmen om et langt og godt liv er risikoen stor. Hvert år indlægges ca. 12.000 danske kvinder på hospitalet med et brud på grund af knogleskørhed. De hyppigste forekommende brud er i ryghvirvel, håndled, overarme og lårbenshals. Det er ikke uden grund, at sygdommen i dag betegnes som "kvindernes folkesygdom". Hospitalsudgifter på over 900 millioner kr. om året til patienter med knogleskørhed gør sygdommen til et seriøst samfundsproblem. Ca. 40 % af alle danske kvinder over 70 år har haft knoglebrud på grund af knogleskørhed. Hos ældre kvinder er knogleskørhed den sygdom der forårsager flest dødsfald på grund af ulykker. Knogleskørhed er en sygdom, der først og fremmest skal forbygges. Derfor skal man allerede, medens man er ung, tænke 40-50 år frem. Det øger muligheden for en alderdom med livskvalitet, der ikke generes af fysiske handicap og smerter.

Knogler er levende
Der sker noget hele tiden med vores knogler. De er levende , og lige fra fødslen til alderdommen finder der en stadig opbygning og nedbrydning af knoglevæv sted. Hos voksne mennesker fornyes 8 % af knoglerne hvert år. Ved fødslen indeholder skelettet 20-30 g kalcium. Mennesket opnår dem maksimale knoglemasse i 20-30 års alderen. Da er indholdet i knoglerne 900 - 1300 g kalcium. Derefter falder det årligt og er hos 70-årige kvinder kun 500 -700 g. Man skal derfor være opmærksom på den evigt nødvendige opbyggende indsats, når der ikke mere er balance i opbygningen og nedbrydningen.

Egentligt kan man opfatte skelettet som en kalcium-bank. Der har vi 99 % af organismens kalciumindhold. Der kan "indsættes" og "hæves" på kontoen i kalcium-banken. "Indskuddene" på kontoen i kalcium-banken giver flest renter i 20 til 30 års alderen. Derefter trækkes der fra kontoen resten af livet. Faldet i knoglemasse er årligt 0,5 til 1 %. Derfor vil alle mennesker udvikle knogleskørhed, hvis de lever længe nok.

Hormonernes betydning
En meget væsentligt årsag til knogleskørhed er nedsat produktion at det kvindelige kønshormon østrogen. Normalt ophører regelmæssige menstruationer hos kvinder i alderen fra 48 til 55 år. Dermed nedsættes æggestokkenes østrogen-produktion gradvist. Østrogen er med til at hæmme knogle-
nedbrydningen. Uden dette hormon øges nedbrydningen. Kvinder, der får menstruationsophør i en tidlig alder, kan derfor have en større risiko for at pådrage sig knogleskørhed. Denne risiko er forstærket hos kvinder, der i en ung alder får bort-
opereret de østrogenproducerende æggestokke. Slanke kvinder kan have et yderligere hormonalt problem. Kroppens fedtceller bidrager til at danne østrogen. Det betyder at buttede kvinder som regel kommer senere i overgangsalderen end slanke. Når kvinder er i overgangsalderen producerer æggestokkene mindre og mindre østrogen. I denne periode er det fedtcellerne, der er vigtigste kilde til østrogendannelsen, så buttede kvinder er bedre stillet end slanke. Hormonbehandling kan hæmme knogletabet efter overgangsalderen, men en behandling skal strække sig over adskillige år. I begyndelsen kan der være lette bivirkninger i form af vægtstigning, ømme bryster samt tendens til hovedpine og kvalme.

Kan man undersøges
Knogleskørhed er en såkaldt stille sygdom, der egentligt først kan konstateres, når der er sket et brud. Det er en sygdom uden advarsel (Almindelig røntgenfotografering kan ikke advare). Der skal være et svind i knoglemassen på ca. 30 % før det kan afsløres på røntgenbilledet.

Den bedste måde at stille en foreløbig diagnose på er en BMC-scanning, (den er helt smertefri). Her er der mulighed for at måle afkalkningsgraden i knoglerne. Denne undersøgelse kan sammenlignes med en længerevarende røntgenundersøgelse.

Det daglige kalciumbehov
Både når knoglemassen skal opbygges og vedligeholdes, er tilførslen af kalcium afgørende. Eksperter er uenige om, hvor stort det daglige kalciumbehov er. Den officielle anbefaling er 800 mg pr. dag, mens eksperter i knogleskørhed anbefaler 1500 mg pr. dag til voksne kvinder.

Det største behov har piger i puberteten samt gravide og ammende kvinder. Kalcium indtages med føden, bliver optaget i mave-tarmkanalen og udskilles gennem nyrerne. For at der skal være kalcium nok til "kalcium-banken" skal der indtages mere end der mistes dagligt gennem urin, afføring og sved.

Det menes, at mange danske kvinder får en utilstrækkelig daglig mængde af kalcium. Forbrugerstyrelsen foreslår, at der indgår en ½ liter mælk og 25 g ost i den daglige kost. Denne mængde giver ca. 750 mg kalcium. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at kalcium indholdet er lige stort i sødmælk, letmælk og skummemælk. Mælkeprodukter er den vigtigste kalciumkilde, 75 % af danskernes behov bliver dækket af mælk og ost. De øvrige kalciumkilder er især grøntsager, frugt og kød samt fisk. Et kalciums supplement i form af tabletter kan tilrådes, når det sker på lægeordination.

For at kalciumstofskiftet skal fungere godt, er der behov for D-vitamin, dette vitamin dannes gennem huden, og får man blot kort tids dagligt sollys, bliver dette behov dækket. En alsidig kost med fed fisk og mejeriprodukter giver også let de anbefalede mængder af D-vitamin. Ældre mennesker, der ikke kommer meget ud, kan have et behov for D-vitamintilskud